EFTERÅRSSALAT MED GRÆSKAR OG FIGNER

Græskar er i højkurs på denne tid af året, og kan bruges til alverdens ting. Man kan lave suppe, komme det i kage eller bagværk, eller gøre som jeg har gjort her, og komme græskar i en salat.

Det fine orange hokkaido græskar er uden tvivl mit favorit græskar i køkkenet – både i det salte og søde køkken. Og så matcher det bare godt sammen med figner! Figner er desværre kun i sæson i en relativ kort periode – så derfor handler det bare om at få det bedste ud af tiden, så længe de lækre figner er til at få fingrene i.

Dette er en flot og velsmagende efterårssalat med spinat, græskar, figner og feta. En herlig anretning, som vil passe helt perfekt som tilbehør til aftensmaden. Spinaten kan skiftes ud med f.eks. grønkål, men der kan bruges hvilken som helst grøn salat. Det er kun fantasien, der sætter grænser.

EFTERÅRSSALAT MED GRÆSKAR OG FIGNER

En nem og lækker efterårssalat, som passer godt til de fleste retter. Min efterårssalat med figner og græskar indeholder nogle af mine yndlings ingredienser – og salaten gør man samtidig glad i låget grundet de mange flotte farver.
Forb. tid 20 minutter
Tilb. tid 25 minutter
Samlet tid 40 minutter
Ret aftensmad, Efterår, Frokost, Salat
Antal 4 pers.

Ingredienser
  

  • 1 hokkido græskar skåret i tern
  • olie
  • salt
  • friskkværnet sort peber
  • 100 g frisk spinat skåret i skiver
  • 2 friske figner
  • feta

Sådan gør du
 

  • Fordel græskarternen på en bageplade beklædt med bagepapir og fordel olie, salt og peber derpå. Bag i ovnen i en 200 grader forvarmet ovn i 25 minutter.
  • Fordel spinat på et fad, kom bagt græskar, figner og feta ovenpå. Velbekomme.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

Opskrift Vurdering





You’ll also love