SPECIER MED DAIM CHOKOLADE

Jeg ved godt, julen på rigtig mange måder handler om traditioner. Du har formentligt allerede en bestemt julesmåkage, som du bager igen og igen. Men jeg vil næsten love dig for, at du ikke vil fortryde at bage disse. Smagen af den knasende karamel chokolade kombineret med vanilje, smør og sukker – det er altså ikke til at tage fejl af, det smager himmelsk!

Jeg synes at specier er en rigtig dejlig julesmåkage – en sprød og lækker mundfuld. Opskriften kan bruges året rundt, men jeg tror at de fleste tænker på specier som en julesmåkage – det gør jeg i hvert fald. Den hører sig til på et fad med konfekt og småkage. Mums.

SPECIER MED DAIM CHOKOLADE

En nem opskrift på lækre sprøde daim småkager. Det er simple lækre vaniljespecier piftet op med finthakket daim stykker, helt perfekt til eftermiddagskaffen.
Forb. tid 15 minutter
Tilb. tid 20 minutter
På køl. 1 time
Samlet tid 1 time 35 minutter
Ret Julesmåkager, Småkage, Sødt
Antal 40 stk.

Ingredienser
  

  • 250 g koldt smør
  • 150 g flormelis
  • 1 vaniljestang
  • 300 g hvedemel
  • 1 æggeblomme
  • 150 g daim chokolade

Sådan gør du
 

  • Skrap vaniljekornene ud af vaniljestangen og bland det med lidt af flormelisen.
  • Kom nu vaniljekorene, hvedemel og flormelis op i en skål og bland det godt sammen.
  • Skær den kolde smør ud i så tern og fordel den i de tørre ingredienser. Det skal ligne revet ost.
  • Tilsæt en æggeblomme og ælt med dine hænder. Det kan godt virke umuligt at ælte dejen til en samlet masse – men jo mere du får varmet smørret op, jo nemmere bliver det.
  • Tilsæt daim stykkerne i dejen og ælt det hurtigt ind.
  • Del dejen i to klumper – og form derefter til to lange pølser. Rul pakkerne ind i husholdningsfilm og læg dem i køleskabet i minimum 1 time.
  • Tænd ovnen på 180 grader, traditionel ovn.
  • Skær de nu kolde pølser ud i stykker på ca. 0,50 cm.
  • Placer småkagerne på en bageplade beklædt med bagepapir. Sørg for at der er godt mellemrum mellem dem, da de vil flyde lidt ud.
  • Bag specierne i midten af ovnen i ca. 10-12 minutter. Ovne er forskellige, så hold øje med dem efter små 5-6 minutter. De skal være let gyldne.
  • Lad småkagerne køle helt ned på en bagerist, inden de pakkes ned i en lufttæt kagedåse.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

Opskrift Vurdering





You’ll also love