Brunede kartofler hører særligt julen til – men herhjemme spiser vi også brunede kartofler på andre tidspunkter, dog primært i vinterhalvåret. Jeg synes det er monster svært at lave brunede kartofler på traditionel vis på en stegepande, jeg er bare ikke særlig vild med at arbejde med brændende varm karamel. Jeg vælger derfor nærmest altid at lave brunede kartofler i ovnen, for også at gøre det nemmere for mig selv – og jeg undgår på den måde den meget varme karamel.
Når du laver brunede kartofler i ovnen, så karamelliserer den brune farin sig sammen med smørret. Og det eneste man skal huske på, er at røre rundt engang imellem. Jeg vil til hver en tid anbefale at bruge brun farin, når du laver brunede kartofler i ovnen. Hvidt sukker karamelliserer ikke i ovnen på samme måde, som hvis man smeltede sukkeret på en pande. Brun farin er derudover også medvirkende til en mere intens og mørk karamelsmag.
NEMME BRUNEDE KARTOFLER I OVNEN
Ingredienser
- 2 glas kartofler
- 125 g brun farin
- 25 g smør
Sådan gør du
- Kom kartoflerne i et ildfast fad beklædt med bagepapir.
- Drys kartoflerne med brun farin og fordel smørret i små stykker på toppen.
- Sæt kartoflerne i ovnen ved 180 grader traditionel ovn i ca. 45 minutter, indtil sukkeret er karamelliseret og har samlet sig om kartoflerne. Rør rundt i kartoflerne undervejs.
Skriv et svar