Lemon posset er en lækker citrondessert, som ikke tager særlig lang tid at bikse sammen. Den kan både serveres i en udhulet citronskal eller i glas. Konsistensen på denne lemon posset, blød og cremet, kan godt minde lidt om en pannacotta, men der bliver ikke brugt gelatine i denne. Den kan også minde lidt om en citronfromage, bare uden æg – så man får ikke den klassiske fluffy konsistens.
Opskriften består af fire ingredienser – piskefløde, rørsukker, vanilje og citroner – citronen er med til at gøre så fløden tykner. Det er en super lækker dessert, som ikke tager lang tid at lave – de kan endda laves dagen før, og de er klar til servering med det samme.
Jeg er utrolig glad for citrondesserter – kombinationen af det søde og det syrlige er lækkert, og det er det, som de fleste citrondesserter repræsenterer. Endvidere er jeg utrolig stor fan af den fløjlsbløde konsistent, og så er det virkelig en forfriskende dessert.
LEMON POSSET
Ingredienser
- 4 citroner økologiske
- 2 tsk vanilje
- 2½ dl piskefløde
- 100 g rørsukker
- ½ dl citronsaft
Sådan gør du
- Skær citronerne i halve på den lande side. Skrab derefter kødet ud og kom det over i en si.
- Pres saften fra kødet og gem ½ dl.
- Varm fløden, rørsukker og vanilje op i en gryde og lad det småkage i ca. 5 minutter.
- Tag gryden af varmen og tilsæt derefter citronsaften.
- Fordel flødeblandingen i de udhulede citronskaller.
- Stil desserterne på køl i minimum tre timer eller til dagen efter. Velbekomme.
Skriv et svar