Endnu et forsøg på en sauce fra det franske køkken – en sauce blanquette. En sauce jeg har ret stor respekt for, fordi jeg tidligere er mislykkes fuldstændig og står tilbage med en skilt sovs. Men når saucen lykkes, så er det uden tvivl lækkert! En sauce lavet på en masse smør, æg og bouillon – den går særligt perfekt sammen med fisk, lyst kød eller grøntsager.
Du har måske allerede hørt om saucen, måske endda smagt den – men samtidig ikke rigtig turde springe ud i det? Jeg vil gerne slå et slag for at du skal kaste dig ud i det, for selvom du måske mislykkes en gang eller to – så er resultatet, når det lykkes, FANTASTISK! Det smager simpelthen så lækkert.
Af bouillon bruger jeg fiske bouillon til fiske retter – og serverer jeg min sauce blanquette til f.eks. kylling, så bruger jeg enten kylling- eller grøntsagsbouillon. Hvis jeg laver en grøntsagsret, bruger jeg en grøntsagsbouillon.
STEGT SELLERI MED SAUCE BLANQUETTE
Ingredienser
Sauce Blanquette
- 100 g smør
- 1 dl bouillon
- 1 æggeblomme
- 1 æg
- 2 spsk creme fraiche
- citronsaft
- salt og peber
Grøntsager og pynt
- 2 skiver selleri
- ærteskud
- 2 grønne asparges
- hasselnødder
- karse
- dild
- stenmoder blomster
Sådan gør du
Sauce Blanquette
- Start med at smelt smørret. Når det er smeltet kommes bouillon op i gryden. Sluk for blusset og lad smørmassen komme ned på en temperatur på ca. 60 grader.
- Blend æggeblommer, æg og creme fraiche sammen i et høj cylinder glas med en stavblender.
- Tilsæt derefter smørblandingen i en tynd stråle, mens der fortsat blendes – fortsæt indtil hele blandingen er brugt.
- Smag saucen til med salt, peber og citronsaft.
- Saucen er nu klar til servering. Hvis du ønsker at saucen skal være en smule tykkere, så hæld den tilbage i gryden og varm den op ved svag varme – under konstant piskning. Saucen må IKKE komme op at koge, for så vil den skille.
Grøntsagerne og pynt
- Start med at skær to skiver selleri i en passende størrelse. Steg i olie og krydder med salt og peber.
- Kom selleri skiverne over på en tallerken, fordel lidt ærteskud, asparges skiver, hakkede hasselnødder, karse og dild.
- Fordel Sauce Blanquette på tallerkenen som du foretrækker det – og top med et par stenmoder blomster. Velbekomme.
Skriv et svar