Pasta med rødbedesauce – denne pastaret går under navnet Pink Pasta på de fleste sociale medier og har tidligere været meget populært på særligt TikTok. Det er en nem og ikke mindst smagfuld pastaret, fyldt med rødbeder og lidt knas på toppen.
Jeg er helt vild med rødbeder og denne ret er en sjov måde at spise grøntsagen på – og det er samtidig et dejlig farverigt indslag i hverdagen – som her i vinterhalvåret godt kan være lidt for mørk og kold.
Jeg er kæmpe fan af pastaretter med cremet sauce, hvor ingredienserne kan bages i ovnen. Det er både super nemt og hurtigt, og det er endvidere også en god måde at få brugt de kedelige grøntsager, som måske ellers ville være blevet smidt ud.
PASTA MED RØDBEDESAUCE
Cremet og virkelig lækker pastaret med den vildeste pinke rødbedesauce. En sjov måde at spise rødbede på. Pastaretten blev serveret med stegt grillost, persille og grofthakkede valnødder.
Ingredienser
- 250 g rødbede, skåret i mellemstore tern
- 2 fed hvidløg
- 2 spsk olivenolie
- salt
- 100 g feta
- 200 g spaghetti
- 1 dl pastavand
Sådan gør du
- Tænd ovnen på 185 grader.
- Kom rødbeder, hvidløg, olie og salt i et ildfast fad. Bag det i ovnen i 15 minutter.
- Tag fadet ud af ovnen og placer fetaen i midten. Kom stanniol over og bag yderligere 15 minutter.
- Kom spaghetti i rigeligt saltet vand.
- Blend de bagte grøntsager inkl feta og pastavand til en cremet sauce.
- Vend pastaen sammen med saucen og server pastaretten med valnødder og halloumi. Velbekomme.
Skriv et svar