BRÆNDTE MANDLER MED KANEL

Hvis der er noget, som jeg synes skriger af jul, så er det brændte mandler. Forestil dig, at gå rundt nede i byen og kigge på juleudsmykninger og lige pludselig møder duften af brændte mandler dig og du bliver glad helt nede i maven.

Forestil dig nu, at du kan sidde indenfor i dit eget hjem, nyde varmen og få den samme glæde nede i maven, fordi du kan lave de lækreste brændte mandler hjemme i køkkenet. Det er jeg personligt KÆMPE fan af.

Jeg serverede dem for mine kolleger i sidste uge, og de var vilde med dem. Jeg håber derfor at du får ligeså meget glæde af min opskrift og kommer i den dejligste julestemning.

BRÆNDTE MANDLER MED KANEL

Her får du min opskrift på brændte mandler, med duftende kanel. De smager dejligt og er fine som en lille værtindegave.
Akut julestemning med lyst til at pynte op og gå i køkkenet og lave alverdens julede lækkerier.
Forb. tid30 minutter
Samlet tid30 minutter
Ret: Snack
Antal: 4 pers.

Ingredienser

  • 100 g mandler
  • 100 g sukker
  • 2 tsk kanel
  • 4 spsk vand

Sådan gør du

  • Bland alle ingredienserne sammen i en pande og lad det varme op ved svag varme.
  • Sukkeret smelter og bliver sammen med vand og kanel til en meget tynd sirup.
  • Siruppen hil tykne mere og mere og vandet vil lidt efter lidt begynde at fordampe. Og derefter vil sukkeret begynde at krystallisere igen. Det bliver helt tørt og samler sig om mandlerne.
  • Nu skal det gå lidt hurtigt! Skru bed for varmen, så sukkeret ender med at karamellisere lidt på de enkelte mandler. Rør godt rundt og når de er klar hældes mandlerne over på et stykke bagepapir, så de kan køle ned, inden de kan spises 

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

Opskrift Vurdering





You’ll also love