Endnu en omgang croissant vafler med kanelsukker, toppet med friske nektariner og hindbær. Det er en lækker kombination, som jeg klart kan anbefale. Og så er croissant vafler jo også bare lækkert helt generelt!
CROISSANT VAFLER MED NEKTARINER OG HINDBÆR
Disse croissant vafler er super nemme at lave, smager himmelsk og så er de så smukke at se på.
Antal: 3 pers.
Ingredienser
- 1 rulle croissants classic
- kanelsukker
- 125 ml piskefløde
- 20 g flormelis
- 2 nektariner
- hindbær
- frisk mynte til pynt
- skovsyre til pynt
- flormelis til pynt
Sådan gør du
- Start med at rul dejen til croissanter og tril dem i kanelsukker. Bag dem i et vaffeljern, så de bliver sprøde og lækre.
- Imens piskes fløden sammen med flormelis. Kom flødeskummet i en sprøjtepose og sprøjt flødeskummet ud på vaflerne.
- Top med skiver af nektariner og hindbær. Drys flormelis. Top med skovsyre og frisk mynte. Velbekomme
Skriv et svar