Lav disse dadelkugler i dag og du har en sød snack til resten af ugen!
De smager himmelsk, og udover det, så kan de laves på KUN seks ingredienser. Ingredienser som man ofte har i køkkenskabene allerede, så hold dig endelig ikke tilbage. Disse redder mig på de dage, hvor sukkertrangen rammer. En af disse og jeg er godt kørerende.
DADELKUGLER MED NØDDER OG HAVREGRYN
Dadelkugler er fantastiske og et meget short hit herhjemme hos os. De kan laves i mange forskellige varianter, men de smager altid intet mindre end helt fantastisk! De er fyldige, lækre og søde – men de er helt uden tilsat sukker – og så er de endda lynhurtige at lave og kan fryses ned – hvilket jeg personligt synes er super smart, for så kan man lave en større portion ad gangen.
Antal: 20 stk
Kalorier: 114kcal
Ingredienser
- 70 g pistacienødder
- 70 g pekannødder
- 70 g mandler
- 200 g dadler
- 10 g kakao
- 70 g havregryn
- 25 g blendet pistacienødder til at trille dadelkuglerne i
Sådan gør du
- Kom alle ingredienserne op i en foodprocessor, og blend indtil en ensartet masse.
- Form dem til kugler og tril dem i blendet pistacienødder.
- Opbevares på køl i en lufttæt beholder. Velbekomme.
Skriv et svar