NØDDE DADEL RULLER

Hvis der er noget, som jeg virkelig elsker at spise, så er det dadler og nødder. Så hvorfor ikke kombinere de to ting og lave en luksus hapser?

Der er voldsomt mange kalorier i hele molevitten, jeg aner ikke hvor mange, men efter en enkelt hapser, er man også tanket godt op på sukker.

Jeg ELSKER dem, de er simpelthen så sindssygt gode.

NØDDE DADEL RULLER

Dette er en af de opskrifter, som jeg er aller stoltest af. De smager simpelthen så lækkert, men man går jo bestemt heller ikke galt i byen med dadler, mandler, valnødder osv. Det kan kun blive en sindssyg god smagsoplevelse!
Forb. tid 15 minutter
Tilb. tid 15 minutter
På køl 2 timer
Samlet tid 2 timer 30 minutter
Ret Snack
Antal 15 stk.

Ingredienser
  

  • 500 g dadler
  • 3 spsk smør
  • spsk sesamfrø
  • ½ tsk kardemomme
  • 2 spsk kokosmel
  • 35 g mandler
  • 35 g valnødder
  • 35 g pistcienødder + lidt flere til at rulle i
  • 35 g cashewnødder

Sådan gør du
 

  • Start med at tørriste sesamfrø og sæt til side.
  • Hak alle nødderne groft og rist dem i 1 spsk. smør ved svag varme.
  • Hak dadlerne.
  • Smelt 2 spsk. smør i en gryde, og tilsæt de hakkede dadler. Kog ved svag varme, indtil massen er blød og moset.
  • Tilsæt de ristede nødder, kardemomme, 1 spsk. sesamfrø og kokosmel, og bland det hele godt sammen.
  • Sluk for varmen, og lad blandingen køle lidt ned.
  • Kom dadelblandingen over på et stykke bagepapir, og rul til en lang pølse, og del i to lige store stykker.
  • Rul hver pølse i sesamfrø og hakkede pistacienødder.
  •  Pak hver pølse ind i bagepapir.
  • til på køl i 1-2 timer som minimum. Jeg anbefaler natten over.
  • Stil på køl i 1-2 timer som minimum. Jeg anbefaler natten over.
  • Skær i skiver med en skarp kniv. Serveres kolde.

Noter

Opbevar dem i en lufttæt beholder med madpapir imellem. De kan holde sig i op til 3-4 uger ti køleskabet. 

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

Opskrift Vurdering





You’ll also love