Jeg mistede min bedstemor tilbage i foråret 2023, så denne opskrift er for at mindes hende. Hun lavede nemlig verdens bedste toscatærte, som for altid vil være min yndlings kage. Den er så meget min yndlings kage, at mine bedsteforældre lavede den som sangskjuler til min konfirmation – den perfekte skjuler til en kageelsker, som mig!
Nøddetærterne er ikke nødvendigvis særlig julede. Men de er virkelig lækre og vil være helt perfekt i forbindelse med et julebesøg og en god kop kaffe. De smager virkelig godt, også selvom de aldrig kommer til at nærme sig min bedstemors. Men jeg har forsøgt, og jeg syntes at resultatet er ganske tilfredsstillende.
NØDDETÆRTER – SMÅ TASCA KAGER MED KARAMEL
En gylden og duftende nøddetærte er noget af det mest fristende og lækre hjemmebag, du kan hive ud af ovnen. Opskriften er super nem, og er passende hele året rundt – men jeg forbinder den bare ekstra meget med efterår og jul, da den er lidt tung i det.
Antal: 5 stk
Ingredienser
Mørdej
- 50 g smør blødt
- 2 spsk sukker
- 1 æg
- 100 g hvedemel
Nøddefyld
- ½ dl sukker
- 25 g smør
- 3 spsk lys sirup
- ½ dl fløde
- 100 g nødder
Topping
- Guld støv
Sådan gør du
Mørdej
- Rør sukker sammen med smørret.
- Tilsæt et æg og rør godt igennem.
- Tilsæt hvedemelet lidt efter lidt og saml dejen til en kugle.
- Smør formene. Fordel dejen i formene og skub dejen ud i formen.
- Til formene koldt i 15 minutter og tilbered fyldet imens.
Nøddefyld
- Bland alle ingredienserne i en gryde og kog op under omrøring. Karmaellen bliver til en lidt sej masse.
- Fordel karamelfyldet i formene.
- Tærterne bages i en 175 grader varm ovnen i ca. 15 minutter eller indtil karmaellen er stivnet lidt på toppen og bundene ser gyldne og sprøde ud.
- Lad tærterne køle helt ned, før du tager dem forsigtigt ud af formene.
- Drys med lidt guld støv og server. Velbekomme.
Noter
Alle slags nødder kan bruges til nøddefyldet.
Skriv et svar